Kultur

Kultur. 

Igen har jeg valgt kun at skrive om South skolen. Den hvor de 4 autistiske drenge er.

 Skolen er en State school, det vil sige at alle kan benytte den, uanset hvilken religiøs baggrund man har. Så den er ikke forbeholdt nogle bestemte grupper. Alle bliver respekteret.Der er nogle børn på skolen der er i en bestemt orden, som bliver kaldt exclusive Brethen.Disse børn spiser ikke med de andre børn på skolen, men bliver enten hentet eller går selv hjem. Det er en bestemt livsform, hvor de ikke må socialiserer sig særlig meget med andre. Og det er der jo mulighed for når der er frokost. Dette bliver accepteret.Når der er jul og hvis de laver en klippe/klistre dag, hvor de laver julepynt, bliver det kaldt andre ting. Er man f.eks. Jehovas vidne, bliver det kaldt Art (kunst), så de stadig kan være en del af det der sker.Der bliver ikke kigget skævt på nogen og det er dejligt at se.

 Hvert år, den første weekend i november, bliver der holdt fundraising på skolen. Dette for at, samle penge ind til forskellige fornyelser på skolen. Dette år var det til forbedring af deres legeplads.Denne dag hjælper alle lærer og utrolig mange forældre til. Der bliver solgt mad, slik og kager som forældrene har stået for at lave. Solgt blomster, gammelt legetøj, bøger, forskellige ting børnene har lavet m.m. Denne aften bliver sluttet af med fyrværkeri, som er i forbindelse med en katolsk protestant(Guy Fawkes). Han ville sprænge parlament bygningen i luften, men bomben sprang ikke og han og hans medfolk blev tortureret og slået ihjel. Dette skete mellem 15-1600 tallet. Dette har man fejret i New Zealand lige siden, spørg mig ikke hvorfor.Ud over denne årlige begivenhed, bliver der også holdt noget der hedder der hedder Anzacday, der er til minde om de soldater der blev dræbt under 1.verdenskrig. Her bliver der på skolerne og i byen holdt mindehøjtidelighed. På skolen bliver der holdt tale af lærer, såvel som elever. For at symboliserer denne dag, bærer folk en rød blomst, ved navn Poppy.

Ellers er der ikke nogle særlige højtider der bliver fejret på skolen. Jo deres fødselsdag, men det er op til hver enkel klasse. Jul, påske, halloween foregår alt sammen i byen, hvor alle kan være med.Der bliver f.eks. holdt en juleparade hvert år(Christmas Parade) i byen. Her bliver der pyntet vogne af de forskellige institutioner og skoler, som kører rundt. Folk pynter deres huse med diverse kulørte lamper, rensdyr, snemænd og julemænd. Mener vist nok at, der bliver kåret en vinder for flotteste dekoration af sit hus. Lidt amerikansk efter min stil.Det er kun de religiøse skoler der fejre højtider, så som jul og påske, på selve skolen. 

Generelt er der et godt samarbejde mellem forældre og skolen. I klassen hvor jeg er, bliver forældrene inddraget mht. deres barns individuelle plan. Dette gøres i samarbejde med lærer og folk fra GSE. Og selvfølgelig generelt hvordan deres børns dag er forløbet. Der bliver hos nogen af dem, sendt en form for kontaktbog frem og tilbage som gør at, forældrene får et indblik i hvad der er foregået i løbet af dagen og igen med tilbage til skolen fra forældrene om hvad der er sket hjemme. Dette så der er et samarbejde omkring hvad der eventuelt skal arbejdes sammen om. Forældrene bidrager med meget til skolen. Fundraising er meget stort hernede. Forældrene kommer med mad, bager kager, hjælper til når der skal laves noget nyt og igen til den årlige fundraising var der stor hjælp fra deres side. De tager med på skoleudflugter og på nogle skoler hjælper forældrene også til i hverdagen.De får altid en kort briefing om hvordan deres barns dag har været. Det er ikke bare hej og farvel. 

I klassen hvor jeg er, vil jeg mene deres institutionskultur er, at møde børnene på deres niveau. Derfor har de deres individuelle plan der arbejdes ud fra.Der er fastlagt skema for hver dag. De har morning og afternooncircle hver dag. Svømning hver onsdag, madlavning hver mandag og fredag og indkøb hver torsdag. Motion hver dag inden morningcircle og igen om eftermiddagen. 

Personalet holder møde hver tirsdag. Her bliver der diskuteret og reflekteret om deres individuelle planer, mangler der noget, økonomi og bare generelle hverdagsting.En at headteacherne  har så møde med en fra GSE hver 14.dag, hvor tingene fra personalemøderne bliver gennemgået.Hver tredje måned bliver de individuelle planer revideret. Hvad er nået, hvad skal der arbejdes mere med og er der nogen nye ting der skal tilføjes.På skolen er der ikke en dominerede styring fra ledelsen, der er selvfølgelig styring derfra. Men der er også udefrakommende retningslinjer fra politikerne og fra Ministry of Education som er under regeringen og igen fra GSE.  

Havde lidt svært ved at tolke dette sidste spørgsmål, så derfor kunne det være rart at få noget feedback fra jer andre.

 

1. Rejsebrev fra New Zealand.  

Ja så blev det tid til 1 rejsebrev her fra NZ.Nu er der lidt over 3 måneder siden vi tjekkede ind i Kastrup lufthavn og sagde farvel til lille Danmark.Vi fløj fra Kastrup til Narita i Japan, som tager omkring 10-11 timer. En rimelig lang tur må man sige og da vi ankom til Narita havde vi lige 8 timers ventetid der, inden turen gik videre til Auckland.Heldigvis var vi jo 2 så man kunne sludre lidt med hinanden. Der blev dog også slappet af, da vi var noget bombet efter flyveturen. Vi fik os et dejligt langt bad i lufthavnen, hvilket virkelig var lækkert. Så det kan anbefales.Efter de 8 timer gik turen videre til Auckland, igen 10-11 timer. Og så er det man tænker at man aldrig kommer frem, men det gør man. Det gode ved det er jo også at flyene er med film, musik så man sidder ikke bare og stirrer ud i luften. Der er hovedpuder, tæpper, varme strømper så man kommer ikke til at fryse.Da vi kom til Auckland skulle vi så have vores bagage og tjekke den ind igen, da vi skulle med et lille indenrigs fly til Nelson. Vi ventede ca.2 timers tid i Auckland. Flyveturen derfra til Nelson tager omkring 1 time og 20 min. Da vi ankom til Nelson blev vi hentet af Julie, moren fra den familie vi skulle bo hos. Det var rigtig dejligt at man ikke skulle til at tage stilling til noget, mht. transport, men at man bare kunne sætte sig ind i en bil og slappe af.Kontakten til familien fik vi igennem 2 tidligere studerende. Det var rigtig rart at have noget og holde sig til.Da vi kom hjem til familien mødte vi Grant, faren og deres 2 drenge, Aaron på 11 og Mark på 5.

Vi boede der dog kun i 2 måneder og besluttede os for at finde vores eget sted. Det for at være på egen hånd og kunne gøre hvad man havde lyst til. En utrolig sød familie skal det sige, man vi ville bare have vores eget. Også grundet besøg fra Danmark over længere periode.Der gik dog heller ikke lang tid for vi fandt noget. Vi fik dog et par et par afslag her og der, men vi ledte bare videre.Der er ejendomsmæglere, opslag i supermarkederne og når man først lære folk at kende, er der også hjælp at hente der.Dog skal man være opmærksom på at højsæsonen starter i december, da turisterne begynder at komme, så hvis man ikke vil flytte for mange gange skal man være hurtig ude. Ellers kan man risikerer at alt er taget.

Vi fik kontakten igennem en af dem jeg arbejder sammen med. Så det er ikke så besværligt igen.Det er ikke luksus, men fint til 2 mennesker og der er plads til besøgende. Der er det der skal være, et køkken, en stue, 2 værelser hvor der kan sove 3 i hver, bad og toilet og en vaskemaskine. Huset er omringet af en stor plantage og bliver normalt brugt til dem der arbejder der i højsæsonen.Huslejen er på 200$ om ugen hvilket svarer til 800 danske kroner og når man er 2 er det ikke så galt. 1600 danske kroner for hver.Så muligheder er der nok af. Og er man alene af sted skal man ikke bekymre sig, for der er mange opslag om folk der søger flatmates.Jeg vil dog sige at det var rart at man havde noget til at starte med, da man kom herned. Men det kommer jo selvfølgelig an på hvad man har lyst til.Folk er utrolig gode til at hjælpe og gør en god indsats. Ja generelt er folk bare utrolige venlige og hjælpsomme hernede. De kommer med gode forslag til hvor man kan tage hen og bliver man inviteret hjem til nogen er det bare at sige ja. Sådan er det her. Alle er velkommen.En god ting at have med sig synes jeg, er ”turen går til New Zealand”, der står mange praktiske ting i og selvfølgelig alt det kulturelle. Den er også meget god at kigge i inden man tager af sted. 

Få at møde nogle mennesker og få skabt et socialt netværk, startede vi med at spille basket hver tirsdag fra vi kom herned. Det var igennem en af de ansatte i Catherinas børnehave. Vi nåede dog kun at spille til slutningen af september og så var det slut. Men det var skide fedt at møde nogle unge mennesker og bare have det sjovt. Sjovt nok hed det social basket. Så bliver man tilbudt at være med på et hold, er det efter min mening bare at sige ja. Ja generelt det meste der byder sig. Hver søndag er vi til Kapa Haka som er en dans maorierne danser. Det betyder at stå på række og danse. Vi mødte en maori fyr og faldt i snak med ham, spurgte ind til deres kultur og der blev tegnet og fortalt, og inden vi vidste af det var vi i gang med at danse Kapa Haka. Vi har været ude og optræde med det 2 gange, vildt fedt. Det er bare interessant at høre om deres kultur og man kan stort set spørge ind til alt, i hvert fald med ham vi har mødt, og han fortæller glædeligt. Det viser også bare at han er stolt af den han er og af det han giver videre til sin familie.Så er man selv åben og udadvendt skal man nok få skabt kontakt. Ja det tror jeg egentligt man gør uanset hvad. Det er bare at klø på. 

De 3 forskellige steder jer er, har jeg været utrolig glad for at være. Det har været rart med noget forskelligt i stedet for kun at være et sted. Jeg er på en High School, hvor jeg er på 2 drenge med specielle behov, i en klasse på en alm. skole hvor der er 4 drenge der alle er autister og i en børnehave. Det kan klart anbefales. Det kan godt være lidt ensformigt at være det samme stede i en længere periode. Så tag nogle break og tag i nogle andre institutioner. Det synes jeg de er meget åbne over for hernede. 

Da Motueka ikke er en særlig stor by, men hyggelig, er det en god ide at købe en bil. Det gjorde vi og har haft utrolig meget glæde af den. Vi har bare kunne køre ud i det blå og opleve hvad vi har haft lyst til. Det er en befrielse. Der er nemlig ikke så forfærdelig meget offentligt transport her.Vi gav 500$ for bilen, 2000 danske, så det er rimelig billigt sluppet. Det kan godt være det ikke er verdens hurtigste bil og den skal have nogle pause en gang i mellem, men hovedsagen er, at den kan køre.  

Skal man ud og se en masse er der backpack steder over det hele og det er til rimelig priser. Der er enkeltværesle, dobbeltværelse og doorms (her sover man sammen med 4,5-6 andre). Priserne ligger fra 20-45$ per person, i danske fra 80-180 kr. Selvfølgelig bliver det dyrt i længden. Men det er bare at lede efter de billigste. En anden mulighed er at leje en camper og køre rundt i den. En god ting er også at tage mad med selv i stedet for at gå ud og spise her og der. Så sparer man også nogle penge.

 Det er nemlig ikke helt billigt i længden, men skal lige tænke sig om. Taler af erfaring. Til at starte med synes man ikke det virker så dyrt..nå ja 20$ her og der, men det er jo alligevel 80 danske. Frugt og grønt er dyre her end i Danmark ellers er det nogen lunde det samme. Undtagen cigaretter, 40 kr for en pakke, så stop inden i tager afsted.Man kan godt gå ud og spise for 100-150 danske kroner og det er med det hele. Men som jeg siger skal man tænke sig om, man kan godt nå at blive fattig. 

En god ting er altid at have ID på sig, i mit tilfælde mit pas. Hvis man skal købe cigaretter, øl, vin eller spiritus kan man næsten være sikker på at blive spurgt. Og også hvis man ligner en der er under 25, sådan er reglerne hernede. Ja sågar også hvis man skal købe et skrabelod el. en lighter. Så tag det altid med.!!!! 

En sidste ting jeg har at sige er, at det er det hele værd at tage af sted. Det er en udfordring at skulle tage til et andet land i et halvt år og bosætte sig. Det at, skulle få en hverdag op og køre og snakke et andet sprog. Godt nok er det engelsk, men det er stadig svært.      Så til jer der gerne vil af sted, gør det. Det er en oplevelse for livet,som man aldrig vil glemme

 

Institutionens pædagogik

Institutionens pædagogik.  

Ja så blev det tid til 2 del af opgaven, institutionens pædagogik. Denne gang har jeg valgt kun at koncentrerer mig om South skolen, hvor jeg er i klassen med de 4 autistiske drenge. Hvordan deres pædagogik er.Til at starte med vil jeg beskrive hvordan en dag ser ud, der sker ikke altid det samme, det varierer lidt fra dag til dag.Men lad os tage en fredag: Eleverne møder kl.9. Fra 9-10.15 er der morning circle, her bliver der læst historier, sunget sange og nogen gange spillet på instrumenter. ( teacher og teacher aides har faste dage, hvor de står for morning og afternoon circle). Sangene er på et niveau der passer til deres mentale niveau, så det er børnesange som, hjulene på bussen drejer rundt, Jens Hansen havde en bondegård osv. Rytmiske sange hvor vi spiller til samtidig.Efter morning circle bliver der lavet puslespil, enten med tal el bogstaver på, leget med klodser, hørt musik, skrivning m.m. Inden 10.15 bliver de alle sammen bedt om at gå på toilettet inden der er morning tea. Dette er fra 10.15-10.30. Her får de en pose chips, småkager, yoghurt el hvad de nu har med i deres madpakker. Og selvfølgelig også en tår og drikke.Fra 10.30-11.30 er der igen forskellige aktiviteter de kan lave, nogen gange vælger de selv, ved at vise billede at det de vil lave og andre gange vælger vi. Dette for at stimulerer dem bedste muligt, da nogen af dem godt kan blive besatte af en bestemt ting og kun vil lave det. Fra 11.30-12.30 er der madlavning. Der er lavet en plan over hvad de skal lave og det er meget simpel ting, så som småkager, budding, minipizzaer, muffins m.m. Nogle af dem er helt vilde med at være med hvorimod andre ikke finder det så interessant. Men de skal stadig være med. Laver vi noget der skal i ovnen, går vi over i personalerummet og sætter os. Her bliver der læst historie imens maden bliver færdig. Kl.12.30 er der frokost, nogen gange spiser vi inde andre gange udenfor, det afhænger af vejret. Efter frokost er der leg på legepladsen til 13.30. Fra 13.30-15 er der afternoon circle, som kører på samme måde som om morgenen. Efter det er der gåture rundt i området, det varierer hvor turen går hen.Mellem 14.30-15 bliver elever hentet, nogen af familien, andre af taxa. Sådan ser en dag ud der. 

Der er 2 uddannet teacher i klassen og 4 teacher aides. Teacher aides er hvad der svarer til pædagogmedhjælper i Danmark. De kan komme uden nogen speciel erfaring inde for området, så længe de bare kan lide at arbejde med børn med specielle behov og har hjertet med sig i sit arbejde. Hvis du skal være lærer for børn med specielle behov, skal du være lærer i primary school i 2 år, børnene er her fra 5-12, dette for at få en forståelse af hvordan almindelig børn er og reagerer, i forhold til børn med specielle behov. Så jeg vil sige at den faggruppe der varetager jobbet med børn med specielle behov her i New Zealand, er lærer og ikke pædagoger. Men læringsmæssigt kører det på samme måde, med læreplaner og individuelle planer. Det der ikke er det samme er uddannelse. Jeg vil mene at vores pædagogiske uddannelse rummer et bredere spektrum, da vi både kan arbejde med børnehavebørn, 1.klasse, fysisk og psykisk handicappede, ældre m.m.I New Zealand tager man en uddannelse og så er man inde for et bestemt område. Man kan jo så sige at den uddannelse lærerne i klassen har, kan både bruges til at arbejde med almindelige børn og børn med specielle behov.

 Hvert barn har deres IEP(individual education plan). Deres individuelle læreplan. Læreplanen indeholder et mål, hvordan målet skal nås og hvordan man ser om det er blevet nået. 

F.eks. skal X lærer selv at kunne gå på toilettet uden hjælp (målet), dette gør men ved at lade X være selvstændig og uafhængig af andre (hvordan det nås), måde man så ser om det bliver nået er, ved at følge op på målet hver 3. måned. Kan X gøre dette uden hjælp, eller er det for svært. Og er der gået mere end 6 måneder og man kan se at målet ikke kan nås, må man gøre målet lettere for X.  

Der er selvfølgelig forskellige mål til hvert enkelt barn, da det skal imødekomme deres behov. Et overordnet mål er det sociale, da de alle samme skal lære at være sammen med andre mennesker og acceptere at der skal være plads til alle. Der bliver arbejdet med læring, adfærd og sociale objekter. I alle de aktiviteter der bliver lavet med børnene er der læring i. Det er uanset om det er puslespil, klodser, historielæsning. Der er puslespil med abc og tal, hvor der på den måde bliver øvet tal og bogstaver. Man lader eleven gøre puslespillet færdigt og derefter peger man på tallene og siger det samme med barnet. Farvede mønstre hvor der skal lægges den samme farve brik oven på, så der bliver der også lært i form af at de skal kunne kende farven. Mht. adfærden bliver der gjort meget ud af, at de skal lære at give plads til andre. Når vi f.eks. laver mad går det på tur og sådan er det altid. Men også hvordan man opfører sig når man er sammen med andre mennesker, at man igen giver plads og deler med andre. Specielt for deres vedkommende på legepladsen, da 2 af dem bliver besatte af at svinge frem og tilbage på den samme ting. Her er det så at gå ind og fortælle at man deler med de andre.

Sociale objekter er ting så som at, kunne kende forskel på herre og dame toilettet, stopskilte, rød mand og grøn mand. Og det er ikke alle sammen der kan det, så det er noget der bliver arbejdet meget med.  Den måde de forklarer deres aktiviteter er at, de skal imødekomme barnets behov. Både på det mentale niveau, men også på deres almindelige alderstrin. Og da deres mentale niveau ligger på 5 år, er det børnesange der bliver sunget og vise der video er det også svarende til 5 år. Snakker vi deres almindelig alderstrin er det madlavningen, samværet med andre og lære at være selvstændig.Den side af læringen der bliver lagt mest vægt på er det sociale, da de har brug for at lære hvordan man agerer i samspil med andre. Men også de sociale objekter, så de ved hvad for et toilet de skal bruge, kan gå en tur uden at skulle holde i hånden og vide hvornår de skal stoppe, f.eks. ved et forgængerfelt.

Dette med det sociale er et af de pædagogiske træk, der gør indtryk på mig. De gør meget ud af at de skal lære at agerer i samspil med andre og at de lærer de forskellige tegn for hvad der er hvad. Og selvfølgelig er jeg også stor fan af, at man imødekommer barnets behov, men det gør man jo stort set alle steder. Men her er det mest det sociale det kommer an på, det hele menneske.

 

Dagen efter,´torsdag hvor jeg er i børnehaven, blev jeg fejret..selvfølgelig på samme måde som børnene..de får krone på med deres forbogstav og bliver så sat på konge/dronningstolen…så det blev jeg også, eller jeg sad oven på den, da min røv jo ikke lige er på størrelse med deres..:-) fik kage med 5 lys i og for at det ikke skal være løgn, følte jeg mig som en på 5…var vildt genert..

 

Fik en dejlig dessert bagefter med fødselsdagslys der var mit navn…fået dem af min mor..:-) 

jeg havde fået fri den dag og Cat havde kort dag…så da hun var færdig kørte vi til Nelson, som ligget 45 min fra Motueka hvor vi bor…Her gik vi rundt og hyggede og spiste rigtig god aftensmad..stonegrill..en tallerken med en sten der er; lad os bare sige MEGA varm..det var fantastisk..

 

havde jo fødselsdag d.22/8 så Cat havde fået nogle af ungerne i børnehaven, til at hjælpe hende med at lave danske flag..rigtig sødt. dem havde hun hængt op over min dør..:-)

 

Vores total seje bil, en gammel Nissan Pulsar Plus fra 83…går også under navnet..”det hvide lyn”.:-)

 

 ja lige et par billeder fra Kastrup inden vi tog afsted…Ikke sjovt at forlade alle dem man holder af, men vi vender jo frygtelig tilbage..:-)

her et af min nevø og niece, de dejligste unger i verden.

Min kære storebror..:-) min svigerinde kunne desværre ikke komme med, rigitg trist..

Min far og stedmor..

og det sidste er af min mor, stedfar og mig..

ja så kom vi jo herned efter 24 timers flyvetur og 8 timers ventetid i Japan..:-) En lidt lang tur må man sige, men hvad fanden, det er sku det hele værd. Her et billede, taget i flyet.!

her er vi så i Narita lufthavn i Japan, hvor vi ventede 8 timer…rimelig trætte..:-) vi nåede at ryge de første 4 smøger på halvanden times tid..!

 

Brev til mig selv

 

dette er min blog

Det er da noget fantastisk noget det her…:-)