Institutionens pædagogik.
Ja så blev det tid til 2 del af opgaven, institutionens pædagogik. Denne gang har jeg valgt kun at koncentrerer mig om South skolen, hvor jeg er i klassen med de 4 autistiske drenge. Hvordan deres pædagogik er.Til at starte med vil jeg beskrive hvordan en dag ser ud, der sker ikke altid det samme, det varierer lidt fra dag til dag.Men lad os tage en fredag: Eleverne møder kl.9. Fra 9-10.15 er der morning circle, her bliver der læst historier, sunget sange og nogen gange spillet på instrumenter. ( teacher og teacher aides har faste dage, hvor de står for morning og afternoon circle). Sangene er på et niveau der passer til deres mentale niveau, så det er børnesange som, hjulene på bussen drejer rundt, Jens Hansen havde en bondegård osv. Rytmiske sange hvor vi spiller til samtidig.Efter morning circle bliver der lavet puslespil, enten med tal el bogstaver på, leget med klodser, hørt musik, skrivning m.m. Inden 10.15 bliver de alle sammen bedt om at gå på toilettet inden der er morning tea. Dette er fra 10.15-10.30. Her får de en pose chips, småkager, yoghurt el hvad de nu har med i deres madpakker. Og selvfølgelig også en tår og drikke.Fra 10.30-11.30 er der igen forskellige aktiviteter de kan lave, nogen gange vælger de selv, ved at vise billede at det de vil lave og andre gange vælger vi. Dette for at stimulerer dem bedste muligt, da nogen af dem godt kan blive besatte af en bestemt ting og kun vil lave det. Fra 11.30-12.30 er der madlavning. Der er lavet en plan over hvad de skal lave og det er meget simpel ting, så som småkager, budding, minipizzaer, muffins m.m. Nogle af dem er helt vilde med at være med hvorimod andre ikke finder det så interessant. Men de skal stadig være med. Laver vi noget der skal i ovnen, går vi over i personalerummet og sætter os. Her bliver der læst historie imens maden bliver færdig. Kl.12.30 er der frokost, nogen gange spiser vi inde andre gange udenfor, det afhænger af vejret. Efter frokost er der leg på legepladsen til 13.30. Fra 13.30-15 er der afternoon circle, som kører på samme måde som om morgenen. Efter det er der gåture rundt i området, det varierer hvor turen går hen.Mellem 14.30-15 bliver elever hentet, nogen af familien, andre af taxa. Sådan ser en dag ud der.
Der er 2 uddannet teacher i klassen og 4 teacher aides. Teacher aides er hvad der svarer til pædagogmedhjælper i Danmark. De kan komme uden nogen speciel erfaring inde for området, så længe de bare kan lide at arbejde med børn med specielle behov og har hjertet med sig i sit arbejde. Hvis du skal være lærer for børn med specielle behov, skal du være lærer i primary school i 2 år, børnene er her fra 5-12, dette for at få en forståelse af hvordan almindelig børn er og reagerer, i forhold til børn med specielle behov. Så jeg vil sige at den faggruppe der varetager jobbet med børn med specielle behov her i New Zealand, er lærer og ikke pædagoger. Men læringsmæssigt kører det på samme måde, med læreplaner og individuelle planer. Det der ikke er det samme er uddannelse. Jeg vil mene at vores pædagogiske uddannelse rummer et bredere spektrum, da vi både kan arbejde med børnehavebørn, 1.klasse, fysisk og psykisk handicappede, ældre m.m.I New Zealand tager man en uddannelse og så er man inde for et bestemt område. Man kan jo så sige at den uddannelse lærerne i klassen har, kan både bruges til at arbejde med almindelige børn og børn med specielle behov.
Hvert barn har deres IEP(individual education plan). Deres individuelle læreplan. Læreplanen indeholder et mål, hvordan målet skal nås og hvordan man ser om det er blevet nået.
F.eks. skal X lærer selv at kunne gå på toilettet uden hjælp (målet), dette gør men ved at lade X være selvstændig og uafhængig af andre (hvordan det nås), måde man så ser om det bliver nået er, ved at følge op på målet hver 3. måned. Kan X gøre dette uden hjælp, eller er det for svært. Og er der gået mere end 6 måneder og man kan se at målet ikke kan nås, må man gøre målet lettere for X.
Der er selvfølgelig forskellige mål til hvert enkelt barn, da det skal imødekomme deres behov. Et overordnet mål er det sociale, da de alle samme skal lære at være sammen med andre mennesker og acceptere at der skal være plads til alle. Der bliver arbejdet med læring, adfærd og sociale objekter. I alle de aktiviteter der bliver lavet med børnene er der læring i. Det er uanset om det er puslespil, klodser, historielæsning. Der er puslespil med abc og tal, hvor der på den måde bliver øvet tal og bogstaver. Man lader eleven gøre puslespillet færdigt og derefter peger man på tallene og siger det samme med barnet. Farvede mønstre hvor der skal lægges den samme farve brik oven på, så der bliver der også lært i form af at de skal kunne kende farven. Mht. adfærden bliver der gjort meget ud af, at de skal lære at give plads til andre. Når vi f.eks. laver mad går det på tur og sådan er det altid. Men også hvordan man opfører sig når man er sammen med andre mennesker, at man igen giver plads og deler med andre. Specielt for deres vedkommende på legepladsen, da 2 af dem bliver besatte af at svinge frem og tilbage på den samme ting. Her er det så at gå ind og fortælle at man deler med de andre.
Sociale objekter er ting så som at, kunne kende forskel på herre og dame toilettet, stopskilte, rød mand og grøn mand. Og det er ikke alle sammen der kan det, så det er noget der bliver arbejdet meget med. Den måde de forklarer deres aktiviteter er at, de skal imødekomme barnets behov. Både på det mentale niveau, men også på deres almindelige alderstrin. Og da deres mentale niveau ligger på 5 år, er det børnesange der bliver sunget og vise der video er det også svarende til 5 år. Snakker vi deres almindelig alderstrin er det madlavningen, samværet med andre og lære at være selvstændig.Den side af læringen der bliver lagt mest vægt på er det sociale, da de har brug for at lære hvordan man agerer i samspil med andre. Men også de sociale objekter, så de ved hvad for et toilet de skal bruge, kan gå en tur uden at skulle holde i hånden og vide hvornår de skal stoppe, f.eks. ved et forgængerfelt.
Dette med det sociale er et af de pædagogiske træk, der gør indtryk på mig. De gør meget ud af at de skal lære at agerer i samspil med andre og at de lærer de forskellige tegn for hvad der er hvad. Og selvfølgelig er jeg også stor fan af, at man imødekommer barnets behov, men det gør man jo stort set alle steder. Men her er det mest det sociale det kommer an på, det hele menneske.