1. Rejsebrev fra New Zealand.  

Ja så blev det tid til 1 rejsebrev her fra NZ.Nu er der lidt over 3 måneder siden vi tjekkede ind i Kastrup lufthavn og sagde farvel til lille Danmark.Vi fløj fra Kastrup til Narita i Japan, som tager omkring 10-11 timer. En rimelig lang tur må man sige og da vi ankom til Narita havde vi lige 8 timers ventetid der, inden turen gik videre til Auckland.Heldigvis var vi jo 2 så man kunne sludre lidt med hinanden. Der blev dog også slappet af, da vi var noget bombet efter flyveturen. Vi fik os et dejligt langt bad i lufthavnen, hvilket virkelig var lækkert. Så det kan anbefales.Efter de 8 timer gik turen videre til Auckland, igen 10-11 timer. Og så er det man tænker at man aldrig kommer frem, men det gør man. Det gode ved det er jo også at flyene er med film, musik så man sidder ikke bare og stirrer ud i luften. Der er hovedpuder, tæpper, varme strømper så man kommer ikke til at fryse.Da vi kom til Auckland skulle vi så have vores bagage og tjekke den ind igen, da vi skulle med et lille indenrigs fly til Nelson. Vi ventede ca.2 timers tid i Auckland. Flyveturen derfra til Nelson tager omkring 1 time og 20 min. Da vi ankom til Nelson blev vi hentet af Julie, moren fra den familie vi skulle bo hos. Det var rigtig dejligt at man ikke skulle til at tage stilling til noget, mht. transport, men at man bare kunne sætte sig ind i en bil og slappe af.Kontakten til familien fik vi igennem 2 tidligere studerende. Det var rigtig rart at have noget og holde sig til.Da vi kom hjem til familien mødte vi Grant, faren og deres 2 drenge, Aaron på 11 og Mark på 5.

Vi boede der dog kun i 2 måneder og besluttede os for at finde vores eget sted. Det for at være på egen hånd og kunne gøre hvad man havde lyst til. En utrolig sød familie skal det sige, man vi ville bare have vores eget. Også grundet besøg fra Danmark over længere periode.Der gik dog heller ikke lang tid for vi fandt noget. Vi fik dog et par et par afslag her og der, men vi ledte bare videre.Der er ejendomsmæglere, opslag i supermarkederne og når man først lære folk at kende, er der også hjælp at hente der.Dog skal man være opmærksom på at højsæsonen starter i december, da turisterne begynder at komme, så hvis man ikke vil flytte for mange gange skal man være hurtig ude. Ellers kan man risikerer at alt er taget.

Vi fik kontakten igennem en af dem jeg arbejder sammen med. Så det er ikke så besværligt igen.Det er ikke luksus, men fint til 2 mennesker og der er plads til besøgende. Der er det der skal være, et køkken, en stue, 2 værelser hvor der kan sove 3 i hver, bad og toilet og en vaskemaskine. Huset er omringet af en stor plantage og bliver normalt brugt til dem der arbejder der i højsæsonen.Huslejen er på 200$ om ugen hvilket svarer til 800 danske kroner og når man er 2 er det ikke så galt. 1600 danske kroner for hver.Så muligheder er der nok af. Og er man alene af sted skal man ikke bekymre sig, for der er mange opslag om folk der søger flatmates.Jeg vil dog sige at det var rart at man havde noget til at starte med, da man kom herned. Men det kommer jo selvfølgelig an på hvad man har lyst til.Folk er utrolig gode til at hjælpe og gør en god indsats. Ja generelt er folk bare utrolige venlige og hjælpsomme hernede. De kommer med gode forslag til hvor man kan tage hen og bliver man inviteret hjem til nogen er det bare at sige ja. Sådan er det her. Alle er velkommen.En god ting at have med sig synes jeg, er ”turen går til New Zealand”, der står mange praktiske ting i og selvfølgelig alt det kulturelle. Den er også meget god at kigge i inden man tager af sted. 

Få at møde nogle mennesker og få skabt et socialt netværk, startede vi med at spille basket hver tirsdag fra vi kom herned. Det var igennem en af de ansatte i Catherinas børnehave. Vi nåede dog kun at spille til slutningen af september og så var det slut. Men det var skide fedt at møde nogle unge mennesker og bare have det sjovt. Sjovt nok hed det social basket. Så bliver man tilbudt at være med på et hold, er det efter min mening bare at sige ja. Ja generelt det meste der byder sig. Hver søndag er vi til Kapa Haka som er en dans maorierne danser. Det betyder at stå på række og danse. Vi mødte en maori fyr og faldt i snak med ham, spurgte ind til deres kultur og der blev tegnet og fortalt, og inden vi vidste af det var vi i gang med at danse Kapa Haka. Vi har været ude og optræde med det 2 gange, vildt fedt. Det er bare interessant at høre om deres kultur og man kan stort set spørge ind til alt, i hvert fald med ham vi har mødt, og han fortæller glædeligt. Det viser også bare at han er stolt af den han er og af det han giver videre til sin familie.Så er man selv åben og udadvendt skal man nok få skabt kontakt. Ja det tror jeg egentligt man gør uanset hvad. Det er bare at klø på. 

De 3 forskellige steder jer er, har jeg været utrolig glad for at være. Det har været rart med noget forskelligt i stedet for kun at være et sted. Jeg er på en High School, hvor jeg er på 2 drenge med specielle behov, i en klasse på en alm. skole hvor der er 4 drenge der alle er autister og i en børnehave. Det kan klart anbefales. Det kan godt være lidt ensformigt at være det samme stede i en længere periode. Så tag nogle break og tag i nogle andre institutioner. Det synes jeg de er meget åbne over for hernede. 

Da Motueka ikke er en særlig stor by, men hyggelig, er det en god ide at købe en bil. Det gjorde vi og har haft utrolig meget glæde af den. Vi har bare kunne køre ud i det blå og opleve hvad vi har haft lyst til. Det er en befrielse. Der er nemlig ikke så forfærdelig meget offentligt transport her.Vi gav 500$ for bilen, 2000 danske, så det er rimelig billigt sluppet. Det kan godt være det ikke er verdens hurtigste bil og den skal have nogle pause en gang i mellem, men hovedsagen er, at den kan køre.  

Skal man ud og se en masse er der backpack steder over det hele og det er til rimelig priser. Der er enkeltværesle, dobbeltværelse og doorms (her sover man sammen med 4,5-6 andre). Priserne ligger fra 20-45$ per person, i danske fra 80-180 kr. Selvfølgelig bliver det dyrt i længden. Men det er bare at lede efter de billigste. En anden mulighed er at leje en camper og køre rundt i den. En god ting er også at tage mad med selv i stedet for at gå ud og spise her og der. Så sparer man også nogle penge.

 Det er nemlig ikke helt billigt i længden, men skal lige tænke sig om. Taler af erfaring. Til at starte med synes man ikke det virker så dyrt..nå ja 20$ her og der, men det er jo alligevel 80 danske. Frugt og grønt er dyre her end i Danmark ellers er det nogen lunde det samme. Undtagen cigaretter, 40 kr for en pakke, så stop inden i tager afsted.Man kan godt gå ud og spise for 100-150 danske kroner og det er med det hele. Men som jeg siger skal man tænke sig om, man kan godt nå at blive fattig. 

En god ting er altid at have ID på sig, i mit tilfælde mit pas. Hvis man skal købe cigaretter, øl, vin eller spiritus kan man næsten være sikker på at blive spurgt. Og også hvis man ligner en der er under 25, sådan er reglerne hernede. Ja sågar også hvis man skal købe et skrabelod el. en lighter. Så tag det altid med.!!!! 

En sidste ting jeg har at sige er, at det er det hele værd at tage af sted. Det er en udfordring at skulle tage til et andet land i et halvt år og bosætte sig. Det at, skulle få en hverdag op og køre og snakke et andet sprog. Godt nok er det engelsk, men det er stadig svært.      Så til jer der gerne vil af sted, gør det. Det er en oplevelse for livet,som man aldrig vil glemme